Culture Box resident: Frej Le Vin

by Foss

DJ Navn:
Frej Le Vin

Resident på:
Culture Box, Zefside.

Beskriv kort dig selv for dem, som ikke allerede kender dig:
Mit navn er Frej. Jeg startede mit bekendtskab med pladespillere da jeg var 13. Samme år jeg begyndte at producere min egen musik. Idag er jeg DJ forskellige steder i København, jeg udgiver mine tracks på forskellige labels og har mest af alt mit hjerte i House, Techno og Trip Hop.

Hvad fik dig i gang med DJing og hvornår:
Som 9 årig sad jeg på mit værelse med en lille ghettoblaster og mixede sange sammen på bånd. Jeg lærte med tiden små tricks og underlige metoder, som fik numrene til at smelte sammen. Spørg mig nu ikke hvorfor, men jeg gjorde det dag og nat. Og ja, jeg gør det så bare stadig I guess.

Fortæl os lidt om jeres aften:
Cellar Door er en aften jeg holder sammen med Malene Knox i Box 2 på Culture Box. Konceptet er baseret på vores dybe kærlighed til House musik som da mor var ung, men selvfølgelig også med andre indfald og alternative bidrag. Målet er at skabe en atmosfære af ghetto jam og kærlighed, båret på skuldre -jackene, chigaco-drømmende, detroit-møgsvedene housebeats! House house house baby, 909 trommemaskiner all night long!

Hvem og hvad inspirerer dig som DJ:
Jeg har det bedst bag pulten. Jeg føler ofte at klubben er et fly der skal flyves, jeg er piloten og crowden er passagerene. Flyet skal lettes, det skal op i rette højde og det skal landes pænt igen.

Din bedste oplevelse som DJ:
Jeg tror intet kan beskrive, hvor smukt det er at se andre mennesker gå fuldstændig ind i en anden verden, til det nummer du SELV har lavet. Puha det føles altså godt i hjertet.

Hvad er det underligste nogen har sagt eller spurgt dig om, imens du spillede:
Spillede et super fedt og hamrende House’t DJ set på Rust. Det kørte bare derudaf, og folk var super klar på musikken. På et tidspunkt kommer der en meget sød pige op til mig, og vil ønske et nummer. Hun blev så bare lige 10 gange grimmere i min bog, da hun ikke ku fatte jeg ikke ville spille “Den smukkeste brunette på dansegulvet”. Nogle gange kommer der altså noget mindre kønt kravl ind med 4 toget.

Hvad bruger du tid på, når musikken ikke er i fokus:
Jeg er broke as fuck, så tiden imellem producering og dj jobs går med at feste for et lavbudget, sove tømmermænd ud, se American dad, betvivle min eksistens, dyrke min UFO fetish, få 1 æg, en kop linser, en håndfuld pasta og en dåse tomat til at ligne aftensmad. Og så, back to work!

Hvad kan vi forvente os i 2011:
Forhåbenligt bliver 2011 det år jeg kan begynde at præsentere en masse af de andre musikalske udfald, jeg har gået og arbejdet på de sidste par år. Ikke mange har hørt en pind af det endnu, men i ka’ tro det bliver spændene! Jeg vil selvfølgelig blive ved med at spytte house tracks ud, og ellers er der massere af gode fester med mig bag pulten, at se frem til.

Er der noget musik du ikke bryder dig om og hvorfor:
Så sent som idag havde jeg faktisk en samtale om, at jeg ikke bryder mig særligt meget om musik som går i trioler. Det lyder helt latterligt, men det tænder jeg lidt af på. I hvert fald på størstedelen af de numre jeg har hørt, måske med undtagelse af Katy Perry – I kissed a girl, super fedt nummer. Jeg bryder mig ikke om musik, der åbenlyst kun lyder som det gør, for at være en del af et koncept. Især alt for uptempo, fjolle hipster, Lades kælder agtig, skråle indie rock n roll. Det en pest i Danmark. Bwadr…

Nogle gode råd eller tips du vil dele med os:
Spil hvad du elsker og ikke hvad folk siger er sejt lige nu. Det skal nok betale sig i sidste ende.

Har du én ting du ikke kan undvære:
Min hørelse.

Hvad ved vi ikke om dig:
Jeg har en svaghed for Kangol bøllehatte og drømmende Euro-Tech. Jeg synger. Jeg har aldrig været på Ibiza.

High Society Girl – Original Mix by Frej Le Vin

Bunny – Original Mix by Frej Le Vin