Ny natklub åbner på Købmagergade!
by Hemmingsen

Ny kæmpe natklub i København kaldet Sukkerbageren åbner op i Købmagergade.
København har et hav af natklubber, barer og spillesteder. Hvorfor et til??? Folkene bag Sukkerbageren er trætte af natklubber der tager røven på folket! Natklubber, der enten har for høje priser eller generelt bare leverer en dårlig fest og sparer på lyd, lys, DJ’s, service og underholdning. Den tid er forbi!! Sukkerbageren vil både puste OG have mel i munden.
Hvad og hvem er Sukkerbageren?
På Sukkerbageren er der fri bar fra 23-01, hver fredag og lørdag for kun 60 kr. Desuden garanterer Sukkerbageren byens lækreste fest, de sødeste gæster og vildskab, som du aldrig før har oplevet det i vores smukke hovedstad! Det bliver smukt og beskidt på en gang og sikkert noget du vil fortryde dagen derpå, men stadig hungre efter igen, ved mørkets frembrud.
Sukkerbageren har lokaler i en gammel baggård på Købmagergade, som i 1700-tallet husede en kendt Sukkerbager. Disse ”bageres” lod i livet, var at fremelske søde sager og stærke alkoholiske drikke for folket. Lokalerne husede i den tid en sukkerbager, der en nat havde smagt en anelse for meget på egne varer og ved en fejl kom til at antænde bygningen. Sukkerbagerens bageri brændte ned og ligeledes gjorde Ludvig Holbergs lejlighed lige ovenpå.
Absinthe 89% og fri bar?
Den frie bar kan nydes fra kl. 23-01 og du kan mæske dig i Heineken på glasflaske og stærke sjusser fra Absolut. Hele natten kan du købe Sukkerbagerens noget grænseoverskridende signatur-shot. Ved bestilling modtager du nemlig 5 Absinthe-shots lavet på Absinthe, Cognac og en hemmelig ingrediens, som, ifølge Sukkerbagerens bagmænd, nok skal få dig til at glemme alle de pinlige ting du har lavet, eller kommer til at lave i de sene nattetimer. Det eneste du måske vil huske, er den obligatoriske gratis the-birkes du får stukket i kæften, hvis du bliver en af de seneste nattegængere der forlader natklubben.
Spring køen over
Som medlem af Sukkerbageren, sparer du 20 kr. I entréen og kommer foran i køen. Du kan ansøge om et medlemskab via facebook.com/sukkerbageren hvilket er ganske gratis og ikke kræver at du hverken er kendt eller rig. Sukkerbageren er for folket og ikke adelen.
Kommende live-koncerter
På Sukkerbageren bekymrer de sig også om musikscenen i Danmark, derfor der snarligt kunne præsenteres et ugentligt livekoncept, hvor nye aspirerende bands vil få mulighed for at showcase deres musik – Sukkerbageren sætter rammerne for en fed og intim koncertoplevelse.

Jeg har været der! Det er superfedt! Læste en anmeldelse af stedet her http://barpriser.dk/sukkerbageren-2 !