Tuborg inviterer til fest i Danmarks støste seng
Tuborg fester i Danmarks største seng
Tuborg indbyder til privatfest i sin egen penthouselejlighed. Alle Tuborgs venner og flere store navne fra den danske musikscene er inviterede til at feste i den over 500 m2 store lejlighed. BoConcept står bag interiøret, som blandt andet omfatter Danmarks største seng
D. 20. marts inviterer Tuborg til fest hjemme hos sig selv, fordi den folkekære øl ønsker at relancere privatfesten.
- Privatfesten er en anledning til at bringe feststemning og livsglæde ind i hjemmet. Vi vil gerne opfordre danskerne til at skrue op for festblusset. Og det at feste behøver jo ikke indebære cocktailkjoler og smarte diskoteker. Fest er en holdning og en livsindstilling. Og det vil vi gerne markere ved at gå forrest i relanceringen af privatfesten, siger Kristian Walsøe, Marketingchef hos Tuborg, som står bag det nye initiativ.
Indrettet til fest
Tuborgs penthouselejlighed ligger på toppen af Islands Brygge. Lejligheden måler mere end 500 m2 og møbleres med møbler fra BoConcept. Indretningen byder på flere forskellige overraskelser.
– Tuborgs hjem er cool og smagfuldt. Og så skal det naturligvis være indrettet til fest. Derfor har vi bygget Danmarks største seng til lejligheden, og den skal selvfølgelig ikke bruges til at sove i. Sengen måler lidt over 16 m2 og skal fungere som dansegulv. For hos Tuborg må man gerne danse i møblerne, siger marketingchef hos BoConcept Danmark, Mai-Britt R. Flyvholm, som har været med til at indrette Tuborgs hjem.
Tuborg har mange venner på den danske musikscene, og flere af dem har lovet at komme forbi og bidrage til den gode stemning. DJ’s som Le Gammeltoft, Adam Duvå Hall, Stig fra DAD og bands som Ginger Ninja er på programmet.
• Tuborgs penthouselejlighed er møbleret af BoConcept, som har designet særudgaver af en række af deres møbler – specielt til Tuborg
• BoConcept har mere end 245 Brand Stores og 110 Studier i 50 lande. I Danmark er kæden repræsenteret med 11 butikker fordelt i hele landet.
• Man skal have en billet for at komme med til Tuborgs privatfest. Der er blevet udlovet ganske få billetter offentligt – blandt andet på www.gaffa.dk
• Tuborg flytter også i penthouselejlighed i Århus, hvor der bliver holdt fest d. 17. april
You might also like
|
|
|
|
|














