Jun 25 2009

Elektronisk Roskilde (Fredag)

Share By admin

Röyksopp spiller fredag kl. 02:00 på Arena

Fredag:
Kl. 09:30 (og kl. 12:00): August på Lounge.
Hvis man er morgenfrisk kan man tage til Lounge og nyde dubrytmerne fra danske August Jakobsen. Det er tung og lounge’et electronica der kommer ud af højttalerne når August går på scenen.

Kl. 15:00: Mike Sheridan på Cosmopol.
De fleste kender efterhånden Mike Sheridan, måske mest fordi der er skrevet så meget om hans naturtalent og han unge alder. Lyden, der er at sammenligne med Trentemøllers, er afslappet, molklingende, rummusik-agtig og til tider temmelig storladen.

Kl. 15:00: Vektormusik på Lounge.
Mens Mike Sheridan udfolder sig på Cosmopol med sin ambient electro kan man opleve danske Vektormusik på Lounge. Vektormusik er eksperimenterende electronica der udfordrer grænsen mellem akustiske instrumenter og elektroniske lyde.

Kl. 18:00: Friendly Fires på Odeon.
FF er ikke ægte elektronisk musik, men fortjener alligevel at blive nævnt her. Grunden er meget simpel: det er dansemusik der rykker! Og så er et hav af deres sange blevet remix’et af bl.a. franske Stuart Price under navnet Thin White Duke, Air France, Grum og Aeroplane. Musikken er en sprængfarlig blanding af 80′er synth, disco og pop.

Kl. 19:00: José Padilla på Lounge.
José siges at være manden der gjorde chill-out electronica populært, specielt med hans arbejde på Café del Mar på Ibiza. Han står dermed også bag kompilationserien der bærer caféens navn.

Kl. 21:00: Little Boots på Cosmopol.
Little Boots består kun af Victoria Hesketh og det er funky rytmer og elektronisk (synth)pop når det er bedst. Der bliver helt sikkert disco og 80′er fest på Cosmopol når Little Boots spiller sine hits som New in Town, Stuck on Repeat og Meddle.

Kl. 22:00: Stella Polaris Sound System 2009 på Lounge.
Stella Polaris er et ganske enkelt koncept: Afslappende elektronisk musik.

Kl. 22:30: 2manydjs på Cosmopol.
2manydjs er mash-ups i lange baner. Brødrene David og Stephen Dewaele er også kendt som Soulwax, men under navnet 2manydjs spiller de elektroniske mash-ups der næppe har set mage. Der et lagt op til fest når brødrene går på og forvandler sange du kender til noget du ikke vidste eksisterede.

Kl. 23:00: Gang Gang Dance på Pavilion.
Her kan man igen opleve et genreklash. Grime, hiphop, house og endda hardcore mv. blandes med underlige lyde ofte hentet fra 3. verdensmusik og minimalistisk electronica.

Kl. 01:00: Lulu Rouge på Lounge.
Lulu Rouge spillet i år et forholdsvis nedtonet DJ-set. Her vil højst sandsynligt være at fra dubstep til ambient.

Kl. 02:00: Röyksopp på Arena.
Der er lagt op til norsk electrofest når Röyksopp går på med deres dansende rytmer og ørehængende sange.

Kl 02:30: N.A.S.A. på Cosmopol.
Skulle man blive træt af at feste med fulde nordmænd på Arena kan man altid tjekke N.A.S.A. ud. Her befinder vi os i et lidt mere hiphoppet miljø. Men det er generelt svært at genrebestemme N.A.S.A. da de samarbejder med mange forskellige artister. På deres største hit, Gifted, har Kanye west, Santogold og Lykke Li været inde over.

Download fredagens program.

You might also like

Saturday x Final Party Anmeldelse af Distortion event 2010 Af: Toska Snot Man har bedt mig, kære læser, om at anmelde...
Copenhagen Ratpack // June 11th Copenhagen Ratpack-Summer Swinging-VJ's Are The New Dj's! De havde verden i deres hule hånd....
See you at Roskilde! Så tar' Hejven på Roskilde! Vi håber på at kunne bringe lidt billeder og updates dernedefra, men...
Elektronisk Roskilde (Torsdag) Torsdag: Kl. 20:00: Rumpistol på Astoria. Her er tale om en omgang melodiøs, eksperimenterende...

Jun 25 2009

Elektronisk Roskilde (Torsdag)

Share By admin

Kanye West spiller kl. 22:15 torsdag på Orange
Torsdag:
Kl. 20:00: Rumpistol på Astoria.
Her er tale om en omgang melodiøs, eksperimenterende elektro med sjove lyde og chillede rytmer.

Kl. 20:30: Zizek Club på Cosmopol.
Allerede en halv time efter at Rumpistol er gået på scenen, tænder Zizek Club for mixeren og byder på et væld af musiske oplevelser. Det er en god blanding af dancehall, hiphop, crunk og mash-ups på den svedige og sydamerikanske måde.

Kl. 22:15: Kanye West på Orange.
Før i tiden var han hiphoppens mester, men nu har historien taget en anden drejning. Med 808s & Heartbreak har Kanye trådt ind i en verden af autotune, 80′er synthpop og electro. Det er sprødt, sårbart, til tider dystert og helt sikkert 100 % stilet.

Kl. 00:30: Trentemøller på Orange.
Som afslutning på en forrygende torsdag giver Trentemøller en helt specielt liveoptræden. Sammen med flere gæste-DJ’s forvandler han de store græsarealer foran Orange til en svedende elektronisk fest der forventes at vare til langt ud på natten!

Download torsdagens program.

You might also like

Poke Her Face Av av av, faldt lige over denne godte som bare skal postes med det samme. Det er Kid Cudi der sammen...
See you at Roskilde! Så tar' Hejven på Roskilde! Vi håber på at kunne bringe lidt billeder og updates dernedefra, men...
Elektronisk Roskilde (Fredag) Fredag: Kl. 09:30 (og kl. 12:00): August på Lounge. Hvis man er morgenfrisk kan man tage til Lounge...
Friday Bangers (uge 36) Ja, så skete det jo igen. Ugen gik, tiden flyver og det blev fredag igen. Tid til hop, dans, øl, (lejlighedsrenovering?)...